“Kraft er en del af det essentielle selv. En værenstilstand, hvor vi ikke er forbundet med nogen former for selvbilleder, og hvor der er ren bevidsthed. Adgangen til denne kraft finder sted via det kreative selv, hvor vi ikke har behov for at forsvare bestemte selvbilleder og har adgang til vores bevidste vilje. Vejen dertil er en frigørelse fra det reaktive selv, hvor vi er identificeret med bestemte selvbilleder og reagerer ubevidst og refleksmæssigt ud fra disse (Dahl, 2010, s. 13-16, Stone, 2014)”.
Sådan kunne man læse i indledningen til mit teoretiske afsnit i min certificeringsopgave. Det var starten på en forståelse af kraft set i lyset af de tre lag af vores bevidsthed – vores selver – som vi arbejder med inden for ID psykoterapi. Samtidig var det en præsentation af den bevægelse, der kan finde sted via terapi. En vej fra en form for stivhed og bundethed til fleksibilitet og frihed. En bevægelse mod en stadig større hvilen i sig selv. Af stadig større accept og kærlighed til sig selv og den, man er – med alle aspekter af sig selv. Frem mod en tilstand, som også er der, hvor vi for alvor bliver i stand til at stå frem og give af de særlige gaver, vi har at give. Der, vi bliver i stand til at bidrage og give uden at skulle opnå noget.
Det essentielle selv – det kreative selv – det reaktive selv. Det er de tre lag, vi arbejder med. Der er ikke tale om en direkte vej fra den ene tilstand til den anden, men om bølgebevægelser – om tilstande, der på forskellige tidspunkter fylder forskelligt og som tager og skal gives fokus på forskellig vis.
Essenstilstanden er en værenstilstand. Vi ER. Og fordi vi “bare” er, kan den være utrolig svær at sætte dækkende ord på. Den har forskellige kvaliteter – som fx kraften, men også glæde, kærlighed, ro og andre følelser er aspekter af den. Vi vil typisk opleve den i glimt eller kortere perioder, men over tid vil den kunne få større fylde i vores liv.
Fra vores kreative selv er vi i stand til at træffe bevidste valg. Vi har ikke behov for at forsvare os, fordi vi skal være, blive set som og opfattes som noget eller nogen bestemt. Derimod vil vi ud fra den givne kontekst kunne vælge vores reaktioner på hændelser. Vi vil være i stand til bevidst at sige fx til og fra – og være bevidste om, hvordan vi ønsker at gøre det og gør det. Vi hidser os fx ikke unødigt op og kommer med hårde og sårende bemærkninger, men kan i stedet for sige fra ud fra hjertet og med forståelse for den anden.
Er vi derimod taget af vores reaktive selv vil vi reagere umiddelbart og per automatik. Vi vil ikke nå at tænke, før vi siger noget sårende, vender os om og går, eller hvad der nu er vores reaktion.
Vi kan gøre os mere og mere fri af vore reaktive selv og i højere grad komme til at leve ud fra vores kreative selv med stadig øget adgang til vores essentielle selv. Det kræver, at vi bliver bevidst om vores tanker, følelser og handlinger. Det kræver, at vi har mod og vilje til at se ind i os selv og bryde med de tanker, følelser og handlinger, der ikke bidrager til vores livskvalitet. Vi må være villige til at udvikle nye kompetencer og træde nye stier. Og ikke mindst skal vi være i stand til at rumme såvel vores egen sårbarhed som vores styrke og kunne være med de nye sider af os, som skal integreres. Hjertevarme over for os selv, spejling fra andre og oplevelsen af medfølelse er, hvad der kan hjælpe os på denne vej.