Åbenhed – adgangen til et medfølende hjerte og et fordomsfrit sind

lilla-blomstÅbenhed og at forholde sig åbent til verden har altid være væsentligt for mig. Det er således også naturligt, at åbenhed står først i beskrivelsen af de fire værdier, der danner grobund for mit psykoterapeutiske arbejde. Og ligedeles, at det blev åbenhed, jeg i første omgang gav mig i kast med at sige noget om, her hvor jeg har besluttet at søge at lave små videoer, der fortæller om mine værdier.

Mens jeg i beskrivelsen af åbenhed som værdi, har givet udtryk for, at det er klientens garanti for, “At jeg møder dig med et fordomsfrit og åbent sind” og “At vi i fællesskab afsøger muligheder og potentialer, og at det til enhver tid er DIN vej og proces, der er det afgørende” vil jeg i dag mere generelt sige, at åbenheden er adgangen til et medfølende hjerte og et fordomsfrit sind, som så er det, jeg bruger ind i terapien. Det siger jeg lidt mere om i videoen her nederst på siden, ligesom jeg kort giver et bud på brugen af åbenhed, som klient.

Åbenhed som adgang til et medfølende hjerte og et fordomsfrit sind kræver, at vi stedse øver os i at lade vores hjerte stå åbent. Tekster fra Pema Chödrön har skærpet min bevidsthed om dette. Med baggrund i dissse øver jeg mig således bevidst i at lade mit hjerte stå åbent. Øver mig i at være opmærksom på, hvornår det står åbent, og hvornår det lukker. Og øver mig særligt i at lade det stå åbent – også der, hvor det ønsker at lukke af, fordi noget er smerteligt eller bare vækker modstand i mig. Det er en træning i at være med, hvad end der er.

Når vi øver os i at lade vores hjerter stå åbne, får vi adgang til medfølelsen – med os selv og med andre. Det sker i og med, at vi er villige til at møde det, der er svært – uden at forsvare os imod det. Når vi er villige til at se vores egen frygt og smerte i øjnene, uden at reagere imod den, vil der ske to ting. Dels at frygten og smerten ændrer karakter, dels at vi – i det, vi er i stand til at være med vores egen frygt og smerte – også bliver i stand til at rumme andres. Vi vil på en ny måde opleve, hvordan vi deler menneskelighed, hvilket giver adgang til dyb medfølelse.

Når vi ikke blot automatisk lukker af, når noget vækker vores ubehag, giver vi os også mulighed for at lære os selv bedre at kende. Når vi ikke automatisk lukker af, får vi i stedet mulighed for at være undersøgende i forhold til, hvad der på et dybere plan vækker modstanden i os. Det gælder fra det små til det store. Det kan gælde irritationen over hunden, der gør, bussen, der kommer for sent, en person, vi ikke bryder os om, eller smerten i forbindelse med tab.

Vi kan således i dagligdagen skærpe vores opmærksomhed for, hvornår vi lukker af og er afvisende og øve os i at åbne op, at blive ved også det, der umiddelbart vækker vores modstand. En færdighed der i sig selv kræver både mod, venlighed over for os selv og træning. Der er flere måder at opøve færdigheden. En vej er en stabil meditativ praksis, hvor det dagligt at sætte sig og være nærværende – uanset, hvad dagen byder på og hvad ens sindsstemninger er – er med til at opøve en færdighed i at blive og forblive nærværende i det, der nu engang er. I det enkelte øjeblik med modstand, kan vi anvende vores vejtrækning, idet vi bevidst trækker vejret med følelsen og samtidig omslutter den med omsorg. Når vi udviser modet til en sådan handling, vil vi typisk opleve, at noget også løsner sig, letter og ændrer karakter til noget mere håndterbart.

Åbenhed har her i 2016 haft mit særlige fokus, men vil vedblive at være noget, jeg arbejder med for at nå stadig nye dybder.

Hvilken betydning har åbenhed mon for dig?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *